Artikel:

Overvejer du et sabbatår? 

Dato: 5 Juli-2024


Det kan være, at du lige nu sidder og overvejer et sabbatår, eller måske er du allerede i gang med dit sabbatår og mangler ideer til, hvordan du kan få det bedste ud af det.   

De nyeste rapporter fra dansk statistik viser, at kun 11% af gymnasieeleverne var i gang med en ny uddannelse 3 måneder efter de havde afsluttet studentereksamen. Dette indikerer, at det er blevet meget normalt for unge at holde et sabbatår efter de gymnasiale studier. Mange af de unge har efter endt gymnasial uddannelse behov for at komme væk fra uddannelsessystemet. En undersøgelse viser, at 86% af de studerende har brugt deres sabbatår på at holde pause fra systemet, og noget tyder på, at det er blevet mere almindeligt at vente mere end 1 år med at starte på en videregående uddannelse ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet.


Hvad man vælger at bruge sit sabbatår på, kan være meget forskelligt fra person til person. Nogle vælger at bruge deres sabbatår på at tage ud at rejse og opleve verden. Nogle vælger at arbejde for at tjene penge til kommende studier eller oplevelser, og andre vælger at bruge deres sabbatår på at prøve forskellige arbejdsområder af for at blive klogere på dem selv og på, hvad de ønsker at lave i en kommende fremtid. Formålet med denne artikel er, at du kan blive klogere på, hvad et sabbatår er, og hvordan du kan benytte dit sabbatår, hvis du lige nu er i tvivl om, hvorvidt du gerne vil læse videre direkte efter studiet, eller om du skal tage et sabbatår.

Sabbatår - Hvad er det?

Et sabbatår er en pause fra dine daglige og regelmæssige aktiviteter. Det er normalt forbundet med en pause efter ens gymnasiale uddannelse, hvor man benytter tiden til at arbejde, rejse eller holde fri. Typisk vælger unge, der lige har afsluttet deres gymnasiale uddannelse, at tage et sabbatår på 1-2 år for at arbejde. Dette giver dem mulighed for at spare penge op til rejser eller deres fremtidige uddannelse.  

Der er dog også mange studerende, der ser sabbatåret som en tid til at hvile og komme sig efter de stressende eksamener og terminsprøver. For dem er sabbatåret en periode fri for enhver form for arbejde.  

Selvom måden, sabbatåret bruges på, kan variere, har de fleste studerende det til fælles, at de søger at distancere sig fra alt, der har med studier at gøre. Om de vælger at arbejde, dyrke hobbyer eller rejse, handler sabbatåret ofte om at tage en pause fra den akademiske verden og lade op til fremtidige udfordringer.   

Hvad kan man lave i sit sabbatår?

Det kan være, at du nu sidder og klør dig selv i håret og tænker, jamen hvad skal jeg så lave i mit sabbatår?   

Jeg selv benyttede mit sabbatår til at arbejde og tjene penge, som jeg derefter brugte på at tage ud at rejse. Jeg var på rundrejse i Asien, og det var en fed oplevelse, hvor jeg lærte meget om mig selv, og det har været med til at forme mig til den person, jeg er i dag. Men ingen siger, at det skal være sådan, og det kan være svært at komme med et specifikt svar på, hvad man skal bruge sit sabbatår på. Nogle vælger, ligesom jeg selv, at finde arbejde og rejse. Andre dyrker frivilligt arbejde og fritidsinteresser, og helt tredje personer vælger at opstarte virksomheder, aftjene værnepligt eller udvikle deres uddannelsesmæssige kompetencer gennem højskoleophold eller suppleringsfag.   

Lønnet arbejde er ofte en af de ting, som mange unge vælger at benytte sig af i deres sabbatår. Grunden til dette kan være, at de ønsker at realisere en udenlandsrejse og har brug for at tjene penge til at finansiere denne. Andre finder arbejde for at kunne finansiere deres levestil, efter de er færdige med uddannelsen og ikke længere modtager statslig støtte.   

Hvilket job skal jeg så vælge?

Der er ligeledes mange fordele og måder, hvorpå man kan finde lønnet arbejde. Mange af de jobs, man kan varetage i forbindelse med sit sabbatår, er ofte ufaglært arbejde. Ufaglært arbejde betyder, at du ikke behøver at have erfaring inden for jobbet for at kunne varetage stillingen. Vi har herunder lavet en liste til dig over jobs, som ikke kræver erhvervserfaring og som derfor kan være gode for dig at lede efter, hvis du søger job i dit sabbatår: 

Lager og produktion

  • Lagerarbejder
  • Produktionsmedarbejder

Service og salg

  • Tjener
  • Bartender
  • Kassemedarbejder
  • Kontorassistent
  • Forskellige vikarjobs (f.eks. Indenfor social og sundhed eller lager og produktion)
  • Salgsassistent
  • Servicemedarbejder
  • Rengøringsassistent
  • Kørende bud (Wolt, Hungry, JustEat)
  • Pakkeomdeler (f.eks. PostNord, GLS eller DAO)

Social og sundhed

  • Handicaphjælper
  • Plejehjemsmedarbejder
  • Ufaglært sundhedshjælper
  • Ufaglært afløser til hjemmeplejen

Hvor finder jeg så jobs henne?   

Det kan være, at du er nået dertil, hvor du nu har besluttet dig for, at du ønsker at have et sabbatår, og det kan være, at du nu synes, det virker uoverskueligt, hvor du skal starte.   

For mange studerende kan det virke uoverskueligt, hvor man kan finde et job henne i sit sabbatår. En af de første overvejelser, du skal gøre dig, er, hvad vil du gerne arbejde med? Det kan være, at du ikke ved det endnu og ønsker at prøve noget forskelligt af, indtil du ved, hvilke opgaver der særligt tiltaler dig.   

Fordelen ved at tilmelde sig et vikarbureau er, at du får mulighed for at arbejde i vidt forskellige brancher og udvikle kompetencer, som du kan drage nytte af i fremtiden. De varierende jobs sikrer også, at du ikke kører træt i de ofte trivielle opgaver.   

Hos Vikarkonsulenterne har vi mulighed for at kunne tilbyde dig forskellige stillinger inden for forskellige brancher, hvis du ønsker at holde et sabbatår.   

Vi er hos Vikarkonsulenterne specialiserede i at rekruttere det rette personale til den rette opgave. Vi vægter den gode relation mellem os og vikarerne højt. Det betyder, at vi i fællesskab inden ansættelsen tager en snak omkring, hvad du kunne tænke dig at lave som vikar. Dette gør vi for at sikre dig og din motivation for opgaven. Ligeledes gør vi meget ud af, at vi er lokalt forankret i Fredericia, hvilket betyder, at du som vikar har kortere afstand til arbejdspladsen. Ønsker du at høre mere om dine muligheder og se, hvilke stillinger vi tilbyder, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også læse mere om ledige stillinger på vores hjemmeside. 

unsplash