Udtalelse: Tinghøj/Kernen

Jeg er planlægger på en institution, der gør brug af Vikarkonsulenterne, når jeg har vagter, jeg ikke kan få dækket internt.

Vikarkonsulenterne er et effektivt vikarbureau, der kan stille med vikarer indenfor få timers varsel. En sms eller et opkald, og så går Nicoline i gang. Hun kan håndtere ordrer på mange vagter over flere uger. Og skulle vikarerne pludselig have brug for at få fri, så er hun hurtig til at melde et skift i vikarerne ud.

Nicoline er en sand tryllekunstner i at få et puslespil til at hænge sammen, og så smitter hun med sin lattermilde facon, selv om jeg ændrer tingene med kort varsel. Servicen er der ikke at sætte en finger på, den er i top.

Jeg har arbejdet sammen med Vikarkonsulenterne aktivt siden sommer, og jeg har endnu ikke mødt en sur mine eller et surt ord. Tværtimod er der smil i stemmen og handling bag ordene. Selv efter lukketid. Samarbejdet med Vikarkonsulenterne er altid med fokus på at få dækket de åbne vagter man har brug for at få dækket.

Vikarkonsulenterne stiller med vikarer, der er smilende og går til opgaverne uden at tøve.

Vikarkonsulenterne er lydhøre overfor de medarbejdere, man har brug for at hyre ind og er i stand til at matche behov med personlighed/type.

Som planlægger kan jeg klart anbefale Vikarkonsulenterne.